Wedell-Wedellsborg - Juel

Europæiske Kongehuse, fyrsteslægter, danske adelsslægter og andre godtfolk.

Søren Wendt

Søren Wendt

Mand 1951 -



Search for this individual using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Kilder    |    Alle    |    PDF

  • Navn Søren Wendt 
    Født 23 nov. 1951  Rigshospitalet Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted  [1
    • Døbt.: Søren Wendt Laursen. I 2006 slettede Søren, Laursen som familienavn.
    Døbt 25 sep. 1952  Sorø Kloster Kirke, Sorø Bysogn, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • Døbt af Pastor A. Korup
    Køn Mand 
    Konfirmation 25 apr. 1965  Sorø Kloster Kirke, Sorø Bysogn, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Bopæl 22 sep. 1979  8700 Horsens Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Beskæftigelse fra 1 apr. 1970 - til 30 sep. 1972  København, Speditørelev Adams Transport Co. A/S, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Speditørelev Adams Transport Co. A/S, København. 
    Tilknytning Børge Eberhardt Wendt Laursen (Tilknytning: Børge Wendt Eberhard Laursen er adoptivfar til Søren) 
    Tilknytning Esther Stochholm Dyhrberg (Tilknytning: Esther Stochholm Dyhrberg er adoptivmor til Søren) 
    Notater 
    • Jeg er webmaster på swedenmark.eu. Når man ser på min profil, vil noget af det første man lægger mærke til, at jeg hedder Søren Wendt, min far hed Oscar E. Melkersen, min mor Ruth Larsen, gift Hansen. Min adoptivmor var født Dyhrberg og min adoptivfar født Laursen. Det i sig selv er jo lidt forvirrende for det blotte øje! Mit liv har på mange måder været utroligt spændende, fuldt af mange usædvanlige ting og hændelser. Ja, faktisk kan dele af mit liv se ud som et eventyr! Nu har jeg jo afsløret, at jeg er adoptivbarn, men det fandt jeg først ud af det som trettenårig ved et tilfælde! Det vender jeg tilbage til senere!

      Jeg blev født på Rigshospitalet i København i november 1951 og min barndom var i Sorø Købstad. Mine adoptivforældre, Esther var danselærerinde med egen danseskole, Børge var repræsentant indenfor korn og foderstoffer og arbejdede for A. Nielsen & Co, Nykøbing Falster.

      I Sorø boede vi først på Acaciavej 7 i 1952, som nabo til den allerede dengang nedlagte banelinje mellem Sorø og Vedde. Som blev etableret i begyndelsen af 1900 tallet af Børges Far, Laurs Eberhardt Wendt Laursen som var jernbaneingeniør. Dette var årsagen til, at Laurs og hans familie og efterslægt boede i Sorø i mere end 100 år. I 1961 flyttede Esther, Børge og jeg (som enebarn) til Kongebrovej 10 i et nyopført parcelhus!

      Som søn af en danselærerinde, så skulle barnet jo lære at danse , men når man kun var 2 ½ år, så er det at danse med det modsatte køn ikke lige sagen! Den første sæson dansede jeg (læs, gik jeg mest med min mor i hånden). Senere fik jeg mere mod og lærte faktisk at danse! Holdt op som 18 årig, hvor andre interesser indfandt sig.

      Min skoletid begyndte på Sorø Private Realskole, hvor jeg tilbragte min første 6 skoleår! Jeg nåede aldrig, at blive glad for Sorø Private Realskole. I 6. klasse var en af mine klassekammerater radioforhandler Uldams søn Arthur! Under et slagsmål med Arthur foran Sorø Private Realskole, slyngede Arthur? pludselig ordene -din mor og far er ikke dine rigtige forældre, mens han lå blødende på asfalten! Jeg var totalt uforberedt på hans udbrud og var med et nærmest som forstenet. Min nye viden var starten på et oprør som i starten kun foregik internt i mit hoved, men som udmøntede sig i, at jeg fra at være velfungerende til, at være totalt utilpasset! Derfor blev de næste 2 år et stort kaos og jeg flyttede skole 3 gange, Hindholm Kostskole, Slagelse Private Realskole og til sidst Sorø Borger & Realskole. Jeg var i den periode tæt på selvmord! Kun fordi, at en god ven af familien, nemlig nu afdøde Kaj Duedahl, tog fat i mig og fik mig på rette spor igen, er jeg her idag! Kaj, skylder jeg meget og han fylder meget i mit indre liv. Hele perioden blev samtidig gemt og slettet af min erindring i mange år. Jeg gik nærmest ind i mig selv, og blev knudemand i rigtig mange år. Knudemanden kom først ud i 1997, hvor jeg skrev en bog lavet som digte, Fantasiens virkelighed, våde kinder og salte tårer. At få mine tanker ud af hovedet og kroppen og omsat til ord ændrede min personlighed! Mens jeg skrev bogen, kom alle mine skjulte følelser op og ud af kroppen. Der blev holdt mange pauser, tørret øjne og kinder i den periode! De sidste 2 linjer fik dem frem igen, skrevet i 2015! Så først i julen 1997 spurgte Knudemanden sin Mor, ved du hvor jeg kommer fra? Tavshed og tanker i mere end 35 år! De næste 2 timer, stod munden ikke stille på min mor! De ord og hvad det førte til blev senere indført i min bog!

      I 1970 rejste jeg til København og kom i lære som Speditør i Adams Transport Co. A/S. Jeg blev gift første gang med Susanne i 1972, og anden gang med Rita i 1974. Rita & jeg er stadigvæk gift med hinanden og fejrede i 2016 vores 42 års bryllupsdag! Min store fritids interesse for slægtsforskning, opdagede jeg i 1977. Jeg var da familiefar til en lille datter, Charlotte og havde derfor behov for, at finde mine egne rødder. Jeg vidste på daværende tidspunkt meget lidt om min egne rødder og startede derfor med at forske i min adoptiv slægt på min mors side.

      Jeg nåede ganske langt og lokaliserede Dyhrberg efterkommere i både Danmark, USA og New Zealand. Efterhånden voksede mit behov for at finde ud af mine oprindelige rødder. Så via Rigshospitalets kordegnekontor fandt jeg mine biologiske forældres navne! Alle hændelserne omkring dette er øje beskrevet i min bog! Jeg traf min biologiske far Oscar Edvin Melkersen i 1977 - 1978, 2 - 3 gange. Han var Nordmand, fra Lofoten i Nordland, Norge. Oscar fortalte, at han havde 4 sønner.

      Jeg kom dog først i gang med at forske i min oprindelse omkring 1997. Jeg gik i gang med min egen slægt og Ritas slægt på stort set samme tid. Efterhånden som forskningen skred frem kom jeg mange århundrede tilbage og en dag faldt jeg over en forunderlig ting. Rita og jeg havde fælles forfædre og var derfor af samme slægt. Sådan kan det gå, at man uden at vide det gifter sig med en slægtning.

      Min store interesse for slægtsforskning bragte mig i en situation, hvor Oskars yngste søn Per fandt mig via Internettet i 1997. Da Per fandt mig fik jeg samtidig 3 andre brødre, desværre var den ældste bror Bent allerede død, men de 3 andre har jeg et godt forhold til den dag i dag. Sidenhen har jeg truffet min biologiske mor flere gange, hun er desværre nu død! Ved et af disse møder fik jeg udleveret forskellige dåbs- og vielses attester på min biologiske familie. På min mors side har jeg fået forbindelse til både Johnny og Inger, Johnny er min lillebror. Min søster, Inger som er 7 år ældre end jeg. Inger bor i Tjæreborg. Den 7. April 2006 blev efternavnet Laursen slettet. Således at familienavnet fremover er Wendt.

      Da jeg første gang mødte min biologiske mor fik jeg overdraget fødsels- og dåbsattester et par generationer tilbage! Spændende materiale når man er slægts forsker. Et af efternavnene var usædvanlige og derfor blev det forsket først. Det spor førte til, en af mine formødre var tjenestepige på Wedellsborg på Vestfyn. Hun fik en søn, Carl Johan med lensgrevens søn. Så fra at være enebarn og bortadopteret fik jeg masser af søskende og rødder tilbage til Gorm den Gamle og endda betydeligt længere tilbage. Derfor er der på min hjemmeside mange adelsslægter. Denne Database tæller lige under 200.000 personer, men min hoveddatabase er på over 453.000 personer. Den vedligeholdes offline og kommer ikke mere på hjemmesiden. Den er for stor og uhåndterlig.

      Da min adoptivmor døde i 2008 fandt jeg dokumenter som beviste min herkomst og at mine adoptivforældre og min biologiske mor havde kendskab til hinanden via en kendt lokal Sorø borger, nemlig Emma Seide Leth, mor til Ivan og Max Leth! Da blev jeg totalt mundlam, specielt fordi jeg har kendt Emma i mange år og kommet i hendes hjem ofte!

    Person-ID I56  Ourworld | Ancestor to Søren Wendt, Efterkommer efter Egilmar I - Fyrstehuset Oldenburgs Stamfader, Efterkommer efter Melchior Gabrielsen, Efterkommer efter Svend Andersen
    Sidst ændret 22 maj 2017 

    Far Oskar Edvin Melkersen,   f. 23 feb. 1904, Hadsel Prestegjeld, Helgenaes, Vesterålen, Nordland, Norge Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. okt. 1993, Hvidovre Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 89 år) 
    Tilknytning Fødsel 
    Mor Ruth Ebba Larsen,   f. 29 okt. 1926, Købelev Sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 21 jan. 2001, Silkeborg Find alle personer med begivenheder på dette sted  (Alder 74 år) 
    Tilknytning Fødsel 
    Familie-ID F12  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 1 Rita Vollert,   f. 2 mar. 1950, Sommersted Sogn, Gram Herred, Haderslev Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Forlovet 23 jun. 1973  Rolighedsvej, 2000 København F Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Gift 11 maj 1974  Vojens Kirke Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Type: Kirkelig Vielse 
    • Blev gift på en solskinsdag.
    Børn 
     1. Charlotte Wendt,   f. 4 maj 1977, Tåstrup Fødeklinik, Tåstrup Nykirke Sogn, Helsingør Stift Find alle personer med begivenheder på dette sted  [Fødsel]
     2. Thomas Wendt,   f. 4 jun. 1978, Tåstrup Fødeklinik, Tåstrup Nykirke Sogn, Helsingør Stift Find alle personer med begivenheder på dette sted  [Fødsel]
    Sidst ændret 27 mar. 2016 
    Familie-ID F24  Gruppeskema  |  Familie Tavle

    Familie 2 Susanne Michelsen,   f. 1 jun. 1950, Rosenørnalle 6-8, København, Bethlehems Sogn Find alle personer med begivenheder på dette sted,   d. 23 jun. 2013  (Alder 63 år) 
    Gift 3 jun. 1972  Hellerup Kirke, Sokkelund Herred, København Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Type: Kirkelig vielse 
    Skilt 1973 
    Sidst ændret 3 dec. 2015 
    Familie-ID F22  Gruppeskema  |  Familie Tavle

  • Billeder
    Søren Wendt - Marts 2011
    Søren Wendt - Marts 2011
    Familien Laursen - Dyhrberg i forhaven til Acacievej 7, 4180 Sorø
    Familien Laursen - Dyhrberg i forhaven til Acacievej 7, 4180 Sorø
    Billedet er fra forhaven, Acacievej 7, 4180 Sorø
    Fra Venstre, Esther S. Dyhrberg, Børge E.W. Laursen, Søren (webmaster), Anna Bodil Dyhrberg (Mammi), mor til Esther og Karen, Hanne D. Kristiansen, (barnebarn til Mammi), John Olsen (barnebarn til Mammi), Karen S. Dyhrberg, Bente D. Kristiansen, (barnebarn til Mammi), med hænderne på skuldrene af sin søster Lise D. Kristiansen, (barnebarn til Mammi).
    Søren Wendt (Laursen) i 1963
    Søren Wendt (Laursen) i 1963
    Fotograferet af fotograf Jytte Hergaard
    Inger, Søren, Esther og Jens
    Inger, Søren, Esther og Jens

  • Kilder 
    1. [S2] Arkivalieonline, A.O.